Vurder om din hest har smerte

Hvis din hest har smerte, viser det sig typisk i dens ansigt. Der er især 5 områder, du skal tjekke, og det gør du lettest, hvis du står foran din hest og gennemgår dem ét for ét med denne enkle test. Til sidst i testen er der også nogle spørgsmål om din hests adfærd, som kan underbygge vurderingen. Brug gerne god tid på vurderingen, da din tilstedeværelse i starten kan påvirke hestens udtryk og gøre det vanskeligere at læse dens evt. Pain Face. Husk at kun din dyrlæge kan foretage den endelige vurdering.