Hvad er EMS?

EMS er en forkortelse af Ekvint Metabolisk Syndrom og kan sammenlignes med sukkersyge (diabetes) hos mennesker. Heste med EMS har ofte en overproduktion af insulin (hyperinsulinæmi), og i nogle tilfælde kan insulinen heller ikke få blodets glukose  ind i primært muskel og fedtceller (insulinresistens) .

Det høje  niveau af insulin i blodet hænger ofte sammen med at hesten har regional eller generaliseret fedme, og ofte forhøjet niveau af fedtstoffer (triglycerider) i blodet, faktorer der tilsammen gør, at heste med EMS er i højrisikozonen for at udvikle forfangenhed.

Hvad er årsagen til EMS?

EMS er et resultat af, at mange heste indtager flere kalorier end de forbruger, især i løbet af vinteren, hvor der ikke kompenseres for det lavere aktivitetsniveau.

Den ekstra energi, som hesten indtager, anvendes ikke længere til aktivitet eller vedligeholdelse af kroppen, men lagres i stedet som fedt. Disse ekstra ophobede fedtceller er metabolisk aktive og  skaber en ubalance i produktionen af hormoner.  En ubalance som gør,  at der ved indtag af letfordøjelige kulhydrater som frugtsukker, glukose og stivelse ofte kommer en overudskillelse af insulin (hyperinsulinemi), og måske ender hesten med insulinresistens (diabetes).

Hvilke heste får EMS?

EMS kan ramme alle slags heste i alle aldre, men diagnosticeres hyppigst i alderen 5-15 år, og nøjsomme racer, f.eks. shetlandsponyer, synes at være mere udsatte. Den typiske EMS-hest er en tyk pony med god appetit.

Hvorfor får heste EMS?

Tidligere har det været normalt at heste og ponyers vægt og huld har varieret med årstiden; i sommerhalvåret, når der er rigeligt med foder tilgængeligt, har hestene taget på i vægt, mens de har tabt sig i løbet af vinteren. Mange heste og ponyer er ikke særlig aktive i vinterhalvåret, og moderne hestehold med fodring og opstaldning gør ofte, at hestene ikke taber sig om vinteren på samme måde som de gjorde tidligere. Hos mange heste giver dette ikke anledning til problemer, men hos de heste der både har de genetiske egenskaber (genotypen) sammen med de miljømæssige udfordringer som for højt energiindtag over tid er, så kan denne overvægt føre til EMS.

Den ekstra energi, som hestene indtager, og som ikke bliver brugt til aktivitet og vedligehold af kroppen, bliver lagret som fedt. I de senere år er man blevet mere og mere opmærksom på, at fedtceller er metabolisk aktive og sandsynligvis producerer hormoner, som øger risikoen for udvikling af et højt insulinniveau i forbindelse med indtag af kulhydrater (hyperinsulinæmi) og måske senere insulinresistens (kroppens manglende evne til at udnytte insulinen effektivt).  Insulinresistens kan føre til yderligere overproduktion af insulin, fordi kroppen forsøger at kompensere for den manglende virkning.

Tildeling af højt kulhydratholdigt foder, som fx havre og græs med højt indhold af sukkerstoffet fruktan(frugtsukker), stiller krav til hestens sukkerstofskifte og insulinbalance. Det høje blodsukker giver hestens stofskifte et indtryk af en slags positiv energibalance, hvorfor yderligere fedt aflejres omkring nakkens spækkam og halerod, men den ”farligste” effekt af letfordøjelige kulhydrater hos EMS heste er en hyperinsulinæmisk respons som kan lede til forfangenhed.