Behandling af forfangenhed

Opleves der symptomer på forfangenhed hos din hest, skal der omgående kontaktes en dyrlæge, som vil være i stand til, enten at af- eller bekræfte lidelsen. Det er vigtigt at forfangenhed behandles som en akut sygdom for at begrænse de kroniske skader. Er diagnosen først stillet, vil det kræve et tæt samarbejde imellem hesteejer, dyrlæge og en beslagsmed for at sikre den optimale behandling.

Som hesteejer til en akut forfangen hest skal man sørge for at hesten hurtigst muligt bliver stillet i boks. Bevægelse medfører træk i hovbenet fra den dybe bøjesene, og dette træk kan være med til at dreje hovbenet i forhold til hovkapslen, med en yderligere separation af lameller som resultat. Den akut forfangne hest skal have boksro, hvor den opstaldes på et blødt og ikke spiseligt underlag, gerne sand, savsmuld eller tørvstrø.

Behandlingsforløbet varierer meget i forhold til hvor tidligt i forløbet lidelsen af opdaget, og hvor stor skade hesten har taget. Først og fremmest består det af smertestillende medicin, og dyrlægen vil undersøge, hvor omfattende skaderne er, og om der er underliggende sygdom, som forårsager forfangenheden. Hvis årsagen til forfangenheden er kolik eller tilbageholdt efterbyrd, vil dyrlægen ofte behandle disse lidelser.

Omkring 90% af tilfældene af forfangenhed skyldes en stofskiftesygdom: PPID eller EMS, og hvis den underliggende sygdom ikke behandles, kan hesten risikere at blive forfangen igen og igen. PPID behandles med medicin, mens behandlingen af EMS først og fremmest er slankekur.

Dyrlægen vil ofte også tage røntgenbilleder af hovene for at undersøge, om der er en drejning og nedsænkning af hovbenet. Dette vil fortælle noget om prognosen for hesten.

Nedkøling af hovene med iskoldt vand (<  5° C.) kan hjælpe i det helt akutte forløb, altså når den første puls mærkes i forbenene. Hvis først hovkapslen er begyndt at løsne sig, vil koldt vand sandsynligvis ikke længere have en gavnlig effekt.

Det kan være nødvendigt at at plastre halvbløde klodser på hoven, så der kommer mindst mulig belastning på den forreste del af hoven(hesten former selv klodsen). De senere år har man i USA udviklet en slidstærk støvle med et gelélag i bunden (Soft-Ride Boots®) som giver den akut forfangne hest en blød, og ofte korrekt belastning af hoven.  Senere, når det akutte forløb er ovre, kan det komme på tale med specialbeslag enten i en kortere periode eller mere permanent.

forfangenhed_styrofoamklodser.jpg

Styrofoamklodser lagt under forfangen hov

Fodring og pleje af heste med forfangenhed

En forfangen hest skal fjernes fra græs, og opstaldes på en strøelse den ikke vil spise. Hesten skal tildeles en balanceret foderblanding med højt vitamin- og mineralindhold samt med lavt sukker og stivelses indhold. Det er meget vigtigt, at hesten opstaldes på et blødt underlag, og holdes i ro.

Forebyggelse af forfangenhed

Forebyggelse af forfangenhed vil altid være bedre end behandling, og man bør derfor undgå at hesten udvikler overvægt. Alvorlige infektionssygdomme som livmoderbetændelse eller voldsom diarré medfører en forøget risiko for forfangenhed og bør altid behandles af dyrlægen. Endvidere er det vigtigt at hestens hove bliver beskåret og plejet regelmæssigt så forkert belastning forebygges. Er man i tvivl så spørg din dyrlæge om hesten er i risikogruppe for at udvikle forfangenhed, og om der evt. skal iværksættes forebyggelse.

forfangenhed_hoenet.jpg

Et fintmasket hønet kan forlænge ædetiden

Fodring efter forfangenhed

Når en hest har været forfangen, er det vigtigt, at man får identificeret den underliggende årsag til forfangenheden og får behandlet denne. Hvis årsagen ikke behandles, vil hesten have stor risiko for at blive forfangen igen, og man vil resten af hestens liv skulle være særdeles påpasselig med fodring, og den vil ikke længere kunne komme på græs.

Men får man behandlet den egentlige årsag til forfangenheden, så vil hesten med tiden kunne leve et stort set normalt liv, og i mange tilfælde også kunne komme på græs igen. Måske ikke i lige så mange timer som raske heste, men dog nogle timer om dagen. Alle tilfælde af forfangenhed er individuelle, og fodring og græsning efter forfangenhed bør altid ske i samråd med dyrlægen.

Indsend din historie

Vi er på jagt efter den gode historie, og vi vil så gerne høre din...

LÆS MERE