Forskellige former for kolik

Gaskolik, vindkolik og gæringskolik er alle udtryk for den samme form for kolik. Ofte skyldes det en forædning i græs, lucerne eller kløver, som giver en forgæring i stortarmen, hvor der på kort tid ophobes store mængder gas, som er meget smertefuldt for hesten. Derfor ses vindkolik især i forårsmånederne, når hestene igen lukkes på græs. Gæringskolik kan også opstå ved et brat foderskifte, da der opstår en ubalance i den mikrobielle flora i tarmen.

Derudover kan vindkolik også skyldes fodring med grovfoder af dårlig kvalitet – f.eks. hø eller wrap med skimmelsvamp i.

Ved en vindkolik kan hesten have meget udspilede flanker, og nogen gange kan den være så fyldt med gas, at dyrlægen kan have meget svært ved at rektalundersøge hesten.

Sandkolik skyldes som navnet antyder en ophobning af sand i tarmene. Når der ophobes i tarmene, bliver peristaltikken (tarmbevægelserne) nedsat og hesten vil til at starte med udvise milde symptomer på forstoppelse. Hen over en periode kan hesten gradvis have mindre og mindre afføring, oftere gøre klar til at gøde, men uden at der kommer noget.

Det kan være svært at påvise sand som årsagen til kolik hos heste. Men hvis hesten går på en fold med meget nedbidt græs, så den nogen gange hiver rødder med op, når den græsser, så kan man få mistanken. Derudover indikerer det snigende forløb over længere tid, at der kan være tale om sandkolik.

Men det er svært at stille diagnosen, da dyrlægen ikke vil kunne mærke sandophobningen ved en rektalundersøgelse. Man kan lave en sandprøve, hvor man lægger nogle klumper gødning i en plastpose, hælder vand over og lader dem stå nogle timer. Så vil man kunne se, om der er sand i afføringen. Men selvom der er sand i afføringen, så er det ikke ensbetydende med, at det er sandet, der er årsag til kolikken.

Forstoppelse kan forekomme i enten tyndtarmen eller stortarmen. Tyndtarmsforstoppelse ses især hos føl og ungheste på grund af en massiv forekomst af spoleorm. Hos alle heste kan tyndtarmsforstoppelse forekomme ved store mængder af bændelorm.

Stortarmsforstoppelse forekommer især i forbindelse med foderskift, f.eks. om efteråret, når hesten igen står på stald og overgår fra græs til hø og halm og passagetiden igennem tarmen derfor nedsættes. Hvis hesten har tandspidser og dermed ikke kan forarbejde føden tilstrækkeligt, så kan den delvis uforarbejdede føde også nemmere sætte sig som forstoppelse.

Forstoppelse ses også når hesten ikke drikker nok vand. Feks heste der sveder meget og ikke drikker til stævner, eller heste der ikke drikker nok når det er frostvejr.

Forstoppelsen kan også sætte sig i blindtarmen. En blindtarmsforstoppelse kan ses som komplikation til en stortarmsforstoppelse, ved ophobning af store mængder sand i blindtarmen, eller på grund af dårligt forarbejdet føde på grund af tandspidser. Ligeledes kan store mængder indvoldsorm sætte sig som blindtarmsforstoppelse. Da blindtarmsforstoppelse især ses hos ældre heste har man også mistanke om, at en nedsat tarmfunktion kan spille en rolle.

Tarmbetændelse kan skyldes flere forskellige årsager, men fælles for dem alle er, at de giver beskadigelse af stortarmen og efterfølgende oftest også diarré. En af de hyppigste årsager til tarmbetændelse og diarré er, at man har skiftet foder for hurtigt hos hesten, så tarmfloraen ikke har fået tid til at vænne sig til det nye foder. Sand i tarmen kan også irritere slimhinden og gøre den mere modtagelig for angreb fra vira og bakterier. På samme måde kan indvoldsorm irritere og beskadige tarmen, eller betændelsen kan skyldes indtagelse af giftige planter.

Parasitter, blandt andet store blodorm, kan ved deres vandring gennem kroppen danne blodpropper i de kar, der forsyner stortarmen med blod. Denne nedsatte blodtilførsel vil så gøre, at syretilsætningen nedsættes og dermed også motiliteten i tarmen.Derudover vil den nedsatte blodtilførsel ødelægge dele af tarmen, og dette kan give ret akutte koliksymptomer.

Derudover findes også den meget alvorligere colitis X – Taroksyge eller også kaldet Baron Cruff-syge. Det er en livstruende infektion i stortarmen, hvor tarmen ødelægges af giftstoffer (toxiner) produceret af bakterier i tarmen , og dødeligheden for denne sygdom er meget høj (over 50%). Den nøjagtige årsag til colitis X kendes ikke.

Tarmslyng er en af de mest alvorlige former for kolik. Hvis et stykke tarm omsnøres eller skifter placering i bughulen, så vil blodforsyningen til det pågældende stykke tarm være kraftigt nedsat eller helt ophøre. Derudover vil der ikke længere være passage af afføring forbi det afsnørede stykke tarm, og der vil så ophobe sig gødning og gas foran tarmstykket. Denne form for kolik kræver meget hurtig dyrlægebehandling, og oftest er operation nødvendig.

Tarmslyng kan opstå som følge af forstoppelse, vindkolik, parasitter eller en tarmdrejning, hvor tarmslynget er en forværring af en mildere form for kolik. Det er dog langt fra altid, at man kan finde en årsag til tarmslyng.