Symptomer på RAO

De tidligste symptomer på RAO er ofte nedsat præstation hos hesten og en kronisk (uproduktiv) hoste, oftest i vinterhalvåret. Der kan være en varierende grad af udspilede næsebor og lidt klart næseflåd – ofte med sorte støvpartikler i. I de mere fremskredne tilfælde kan der være slimet pus i næseborene.

Hesten vil ofte have en forøget vejrtrækningsfrekvens (>16 vejrtrækninger i minuttet, hos raske heste er frekvensen 8-12 vejrtrækninger i minuttet) og hesten vil bruge bugmuskulaturen unormalt meget til at puste ud med. Hvis dette har stået på i længere tid, kan man se en ”engbrystighedsfure” langs den bageste del af ribbenene, fordi hesten har brugt sin bugmuskulatur til at trække vejret med.

Tydelig engbrystighedsfure hos hest med RAO

Nogle gange kan man se at endetarmsåbningen bevæger sig flere cm i takt med at hesten trækker vejret. I akutte tilfælde kan hesten finde på at strække hovedet fremover og nedaf for at komme af med luften.

Hvordan stilles diagnosen RAO?

Dyrlægen stiller diagnosen RAO baseret på information om de kliniske symptomer, brug af halm som strøelse, og fodring med hø af variabel kvalitet. Når dyrlægen sætter et stetoskop til lungerne, kan man ofte høre hvæsen og knitren.

Bronchoalveolær lavage – BAL

I mange tilfælde vil dyrlægen kunne stille diagnosen RAO på de kliniske symptomer, mens der i andre tilfælde først kommer en endelig diagnose efter at dyrlægen har foretaget en kikkertundersøgelse af luftvejene sammen med et skyl af luftrøret og/eller lungerne (BAL – bronkoalveolær lavage). Ved en skylleprøve sprøjtes der sterilt saltvand ned i luftvejene via et kateter, samme væske suges op igen, og dermed har dyrlægen en prøve, som viser hvilke typer af celler, som befinder sig i luftvejene. Nogle RAO heste har også en infektion i de nedre luftveje, og det opdager man ofte kun ved undersøgelse af skylleprøven fordi disse heste sjældent har feber.