Fodring af heste med forfangenhed

Af Dyrlæge Nanna Lutherson, Hestedoktoren

Det vigtigste, når en hest er forfangen er først og fremmest at smertebehandle hesten helt akut, og derefter at forsøge at identificere årsagen til forfangenheden: skyldes forfangenheden en stofstiftesygdom – enten PPID eller EMS? Eller skyldes det en fejlgæring i stortarmen, efter at hesten har forædt sig i store mængder græs eller korn? Eller har hesten været udsat for en infektion som kunne forårsage en forfangenhed? Det kunne eksempelvis være en livmoderinfektion efter foling.

Indtil årsagen til forfangenheden er fundet, sættes hesten i boks med strøelse, som ikke kan spises.

Hvis årsagen skyldes fejlgæring eller forædning, tømmes mavesækken og eventuel gas fra stortarmen fjernes. Hesten fastes indtil der ikke længere er symptomer på kolik eller gasudspiling. Herefter startes langsomt op med hø med et lavt sukkerindhold (<10%). Hesten fodres med en mængde, der svarer til 1% af kropsvægten (målt i kg tørstof). For en 500 kg hest svarer det til ca. 6 kg hø fordelt på mange små måltider.

Efter ca. 2 døgn kan mængden af hø øges til ca. 10 kg til 500 kg hest, og der suppleres med vitaminer, mineraler og protein. Når hesten ikke længere er forfangen, vendes der gradvis tilbage til normal fodring.

Om hesten kan komme på græs igen afhænger af, om der er en anden årsag til forfangenheden end fejlgæring. Hvis det ikke er tilfældet, så kan hesten gradvis vænnes til græsset igen, når den er helt symptomfri fra forfangenheden. De første dage kun op til en time om dagen, og tiden øges gradvis over en periode på 2-3 uger.

En forfangen hest, som lider af en stofskiftesygdom, enten PPID eller EMS, fodres i det akutte stadie med hø eller wrap med et lavt sukkerindhold i en mængde, der svarer til 1,5-2% af hestens kropsvægt, afhængig af hestens foderstand (huld). Samtidig kombineres med en foderblanding med meget lavt stivelse- og energiindhold, højt indhold af vitaminer, mineraler, aminosyrer (methionin og lysin) og protein, som gives i en meget lille mængde til at begynde med (mindre end 200g pr 100 kg kropsvægt i døgnet).

En forfangen PPID-hest kan ikke komme på græs før den er helt over sin forfangenhed og blodets ACTH-niveau er normaliseret. Når det er det, kan hesten gradvis vænnes til græs igen, startende med 30-60 minutter om dagen.

For heste med EMS gælder det, at de først kan komme på græs, når deres insulin-sensitivitet er forøget, og de har nået deres idealvægt. Dette vil minimum vare 2-3 måneder efter forfangenheden og i nogle tilfælde kan vægttabet tage op til et år, afhængig af hvor overvægtig hesten var til at begynde med. Indtil da fodres hesten meget restriktivt for at opnå det ønskede vægttab.

Uanset hvad årsagen er til forfangenheden, så er det meget vigtigt at følge disse retningslinier:

  • Ingen godbidder overhovedet!
  • Hø afvejes og gives efter hestens vægt
  • Høet deles i 4 måltider
  • Man kan med fordel bruge et hønet eller slowfeeder for at forlænge tiden det tager at æde
  • Hvis høet har et højt energiindhold kan det eventuelt blandes med op til 40% halm

En slowfeeder forlænger tiden det tager at æde