Hvornår er grovfoderet godt nok?

Af Cand. Agro. Mette L. Nymand, Brogaardens Fodringsrådgivning

Grovfoder (hø/wrap) er det vigtigste foder til hesten - det fylder mest i hestens daglige foder (både fylde og antal kg sammenlignet med krybbefoderet), og det giver hesten vigtige næringsstoffer til at holde den sund og rask. Det fleste heste kan godt trives, uden man har en grovfoderanalyse, selvom man reelt ikke ved, hvad hesten får tildelt. Men har man en hest med stofskifteproblemer såsom EMS eller Cushings Disease (PPID) er det meget vigtigt at kende indholdet i grovfoderet, og ikke kun have fokus på krybbefoderet.

Hesten er en planteæder, og det er vigtigt, at den får tilstrækkelige mængder grovfoder (hø, wrap) af en god kvalitet for at sikre dens behov for fordøjelige fibre og forebygge fordøjelsesproblemer. Mangel på hø/wrap kan bidrage til forskellige problemer såsom undervægt, nedsat præstation, dårlig trivsel eller fordøjelsesproblemer. Heste har svært ved at fordøje halm og frøgræshalm, hvorfor halm eller frøgræshalm ikke er velegnet som eneste grovfoder til heste eller til at erstatte tildeling af hø/wrap. Halm og frøgræshalm kan dog være velegnet som supplement og beskæftigelse, hvis hesten bliver for tyk med hø/wrap efter ædelyst.

Indholdet i grovfoder (hø/wrap) kan variere uhyggeligt meget, da det er er naturprodukt, og der er mange faktorer som påvirke indholdet såsom typen af planter, vejrforhold, gødskning, høst-tidspunkt, opbevaring m.m. Derfor er det svært at generalisere om indholdet - uanset om det er hø eller wrap. Skal man kende indholdet i grovfoderet, er det nødvendigt med en grovfoderanalyse. Sukkerindholdet i grovfoderet kan variere meget, og det kan derfor være afgørende for hestens sundhed at kende indholdet i høet/wrappen. En undersøgelse har vist, at man kan reducere sukkerindholdet i hø ved at lægge det i blød i vand. Hvor stor en del af sukkeret som udvaskes er afhængig af opblødningstiden, hvor man bør opbløde det i min. ½-1 time. Man kan opnå en større sukkerreduktion ved at det opblødes længere, men der vil også blive et større tab af andre næringsstoffer, så det må være en afvejning i forhold til den enkelte hest. Der er kan dog være stor forskel på, hvor nemt sukkeret kan udvaskes fra grovfoderet, så har man en hest med stofskifteproblemer, bør man altid få lavet en grovfoderanalyse.

Hvordan skal man læse grovfoderanalysen?

Hvis man ikke før har købt hø/wrap, er det svært at vide hvad man skal gå efter. Her kan man starte med en umiddelbar vurdering af grovfoderet (om det dufter godt, tegn på støv/skimmel, farven m.m.), før man køber det. Den umiddelbare grovfodervurdering kan selvfølgelig ikke sige noget præcist om indholdet, men kan give et fingerpeg om kvaliteten af grovfoderet.

Ved en grovfoderanalyse kan man vælge imellem flere muligheder, hvor de vigtigste analyseværdier er listet nedenfor. De angivne værdier er velegnede til nøjsomme heste/ponyer, samt heste der er følsomme over for sukkertildeling f.eks. ved EMS. Nogle af de vejledende værdier er ens for hø og wrap, hvorfor det er noteret i samme felt. Har man avlsdyr eller højtydende konkurrenceheste anbefales det også at kende mineralindholdet.

Vejledende analyseværdier til nøjsomme heste/ponyer

* Det kan være meget forskelligt om det enkelte laboratorie analyserer for sukker, som en del af standardanalysen, og om analysen omfatter stivelse og fruktan. Her må man forhøre sig hos det pågældende laboratorie.

De angivne værdier er vejledende, og man bør altid tage udgangspunkt i den enkelte hest. Er man i tvivl, er det en god idé at kontakte en foderkonsulent eller dyrlæge for yderligere vejledning.* Det kan være meget forskelligt om det enkelte laboratorie analyserer for sukker, som en del af standardanalysen, og om analysen omfatter stivelse og fruktan. Her må man forhøre sig hos det pågældende laboratorie.

Grovfoderanalysen bruges som grundlag til at lægge den samlede foderplan for hesten. Eftersom grovfoderet udgør den største del af hestens foder, så kan man med krybbefoderet kompensere for f.eks. et lavt proteinindhold. Derfor vil en analyse af sit grovfoder være en fordel for alle heste, men i særdeleshed for heste med ekstra behov, hvad enten det er stofskiftesygdomme eller højtydende konkurrenceheste.

Referencer:

Luthersson, N. (2004): Den Store Foderbog, Brogaardens Forlag, 3.ed.
Geor, Harris & Coenen (2013): Equine applied and clinical nutrition. Health, welfare and performance. Saunders Elsevier Ltd.

A.C. Longland, C. Barfoot and P.A. Harris (2009): The Loss of Water-Soluble Carbohydrat and Soluble Protein from Nine Different Hays Soaked in Water for up to 16 Hours. J. Eq. Vet. Sci, Abstracts, Vol. 29, Nr. 5, s. 383-384.

A.C. Longland, C. Barfoot, and P.A. Harris (2010): Insulin Resistance – Hay Analysis and Subsequent Feeding Management J. Eq. Vet. Sci Abstracts, Vol. 30, Nr 2, s. 110