Pleje af den ældre hest

Alder er ingen sygdom, men kan resultere i forandringer, som gør kroppen mere modtagelig over for sygdom . Ofte anvendes 15 år som en grænse for, hvornår en hest begynder at blive gammel, men dette kan være meget individuelt.

Pleje af tænder

Generelt har mange ældre heste problemer i munden, som bør behandles. Tyggefladerne kan være nedslidte og derfor bør en ting som tandraspning ske forsigtigt. Der kan dannes kroge for at kompensere for nedslidningen, tænder kan være løse eller mangle, foderpakning i hulrum og skader på tandkød og kindens inderside er ofte sete symptomer. Yderligere er det vigtigt, at være opmærksom på om hesten skærer tænder, spiser langsomt, har dårlig ånde, samt om der er ufordøjet foder i afføringen.

Det er vigtigt, at den ældre hests tænder kontrolleres og eventuelt behandles regelmæssigt, f.eks. som en del af sundhedskontrol to gange årligt.

  • En forkert udført behandling kan forværre og forkorte hestens liv, så vær nøje med, hvem du benytter
  • Husk at tilpasse biddet til mundens tilstand

Tandeftersyn bør indgå i hestens sundhedseftersyn

Pleje af hove

Med alderen vil en hests hove vokse langsommere, men forlæng ikke intervallet imellem skoningerne. Det kan være i enkelte tilfælde være nødvendigt, at afkorte tåen for at lette overrulningen. En sål kan eventuelt hjælpe når hovapparatet har sat sig korrekt igen. Hvis der er mistanke om en forringet hovkvalitet, bør det tjekkes om foderplanen er tilstrækkelig. Aldordom skal dog ikke tilskrives alle tegn på forandring, og opleves der alvorligere symptomer bør en dyrlæge kontaktes:

  • Hvis smeden ser tegn på forfangenhed, kontakt da dyrlægen, dette kan være tegn på sygdom hos den ældre hest
  • Tilbagevendende hovbylder kan også være tegn på sygdom, tal med din dyrlæge om dette

Din smed kan vejlede om korrekt beskæring og beslag

Vær opmærksom på Hud, Hårlag, Knogler, Led,  Muskulatur og Luftveje

Det er en naturlig del af ældningen, at pelsen bliver tyndere og mere mat. Vær dog opmærksom på, at store pludselig pelsforandringer eller forsinkelse af fældning kan være sygdomsrelateret.

Ligeledes er det helt naturligt, at en hest vil være stivere i lemmerne og har behov for længere opvarmning, i takt med den bliver ældre. Hestens evne til at opbygge muskulatur kan være dårligere end hos en yngre hest. Tilpasset træning og fodertilskud kan her være et godt supplement for, at optimere restitutionsevnen.

En hest med en kronisk luftvejslidelse kan blive dårligere med alderen, og det kan blive nødvendigt med miljøændringer og tilpasning af medicin. Tilbagevendende luftvejslidelser kan være tegn på anden underliggende sygdom.

Foder til den ældre hest

Tænk på at grovfodret skal være næringsrigt og let at tygge, eventuelt iblødlagt, gerne ad libitum Den ældre hest behøver mere protein end yngre voksne heste, og den kan være følsom overfor for meget stivelse

  • Lav ikke pludselige ændringer i foderplanen – lad være med at ændre en foderplan, som fungerer!

Ved fodring i grupper, så husk på, at den ældre hest kan have lavere rang og jages væk fra foderet

Den sociale del af alderdom

I takt med at en hest bliver ældre og svagere sker der ofte ændringer i flokkens hierarki, hvor den ældre hest vil fremstå lavere rangeret og føle sig usikker. Det kan derfor være en mulighed, at den går alene eller sammen med en enkelt ven, i fred og ro.

  • Den ældre hest kan have sværere ved at tilpasse sig en ny flok eller nyt miljø

Ældre heste kan foretrække at gå i en mindre flok

Tjekliste hos den ældre hest

Regelmæssig dyrlægekontrol anbefales 1-2 gange årligt med almen undersøgelse af hestens velbefindende og ligeledes med jævne mellemrum:

  • Ormekur
  • Tandpleje
  • Hovpleje

Eventuel tal med en dyrlæge om hestens behov og få tilrettelagt de bedste vilkår.