Vildhesten i stalden

Af Henriette Bonde, Dyrebeskyttelsesinspektør

Den tid, som hesten har været domesticeret (processen som indebærerer, at en vild dyreart overgår til at være husdyr), er forsvindende kort i forhold til den tid, som hesten har eksisteret som dyreart. Det betyder i princippet, at det er den samme hest, som løber på travbanen, går passage på dressurbanen eller hopper høje forhindringer, som den hest, der levede vildt for 6000 år siden.

En af hestens vigtigste naturlige adfærd er at vandre og græsse. Hele hestens fordøjelsessystem er opbygget til at æde grovfoder med et lavt energiindhold, samt at æde ofte. En hest, som lever vildt, eller med fri adgang til grovfoder, græsser op til 18 timer i døgnet. Disse heste vil højst holde pause i græsningen i 3-4 timer, og denne tid svarer til forsinkelsen i stimulering af mavesaftsekretion i hestens mavesæk.

Heste er et udpræget flokdyr, og har derfor et stort behov for social kontakt med andre heste, og dette gælder også for hingste. Hesten er et byttedyr (flugtdyr), og reagerer derfor instinktivt med at stikke af først og tænke siden.

Social kontakt med andre heste er vigtig for hestens trivsel

Alle disse aspekter bør man tænke på, når man bygger sin stald, udformer folde samt i hestens daglige pasning. Jeg ser alt for ofte i mit arbejde som dyrebeskyttelsesinspektør, heste der lider, fordi man som hesteejer ikke har tænkt over eller haft viden om hestens naturlige behov. Der findes derfor en dyreværnslov, som angiver, hvordan heste skal opstaldes og passes. Denne fungerer forebyggende for at heste ikke skal mistrives.

Nogle af de almindelige brister i hesteholdet, som jeg ser, er risici for skader i indretningen. Som nævnt ovenfor, er hesten et flugtdyr, som først løber og derefter tænker. Det er hesteejerens ansvar at forebygge ulykker og skader i det omfang, det er muligt. Derfor bør man tænke skridtet længere frem, når man gennemgår sin stald. Først og fremmest sørge for at indretningen er hel og uden skarpe dele, der stikker frem. Sørg for en bred staldgang med plads til at to heste kan passere hinanden. Døre og andre udgange, som hesten skal igennem, skal også være tilstrækkelig brede og høje. En hest, som går i panik, på et for lille område, kan gøre stor skade på sig selv.

Metalkroge på boksdøren til grimer kan gøre stor skade på hesten, hvis den går i panik, vælg i stedet kroge i gummi, som kan give sig. Kroge til dækkener på boksen, hvor hesten kigger ud, bør slet ikke findes, da mange heste kan komme til at hænge fast i dem med grimen, og det kan give alvorlige skader. Skovle, grebe og andre redskaber bør stå et sted, hvor hesten ikke kommer forbi for at minimere risikoen for skader.

Det er også vigtigt, at tremmer mellem bokse og mod vinduer er solide og kan tåle et hestespark. Tommelfingerreglen er, at hvis man selv kan rykke tremmerne, så er de ikke solide nok. Tremmer mellem bokse er en god ide, så længe de er tilstrækkeligt solide, da hestene derigennem kan have social kontakt med hinanden.

Heste har også et stort behov for at bevæge sig. Dyrebeskyttelsesforeningen kræver derfor at heste har plads til dagligt at kunne bevæge sig frit i alle gangarter på folden, gerne sammen med andre heste. En hest som får mulighed for at gå på fold en stor del af dagen, får sit bevægelsesbehov opfyldt. Hesten bliver roligere at håndtere, mere holdbar og fremfor alt en meget gladere hest.

Alt for ofte ser jeg heste, som får mere kraftfoder – som hesten ikke er tilpasset til at omsætte i store mængder – end grovfoder. Mange foderrelaterede sygdomme, som kan give smerte og ubehag, opstår blandt andet på grund af forkert fodring. Tænk på at fodre hesten med grovfoder regelmæssigt og jævnt fordelt på dagen. Lad der ikke gå for lang tid mellem fodringerne. Dette er for at modvirke foderrelaterede sygdomme, samt stimulere hestens behov for at æde. Dette er faktisk også et krav i dyreværnsloven.

Heste har et stort behov for at bevæge sig

En hest, som ikke for opfyldt sit behov for bevægelse, og/eller behov for social kontakt, og/eller tilstrækkelig lang ædetid, kan begynde at udvise stereotyp adfærd (unormal adfærd) som for eksempel krybbebidning eller vævning. Heste med stereotyp adfærd har denne adfærd fordi de forhindres i at udvise deres normale adfærd. Når den har stereotypien udskilles endorfiner (kroppens egne morfin-stoffer), som virker beroligende på hesten. Stereotypisk adfærd er altså en måde for hesten at håndtere stress på.

Så lær dig at læse din hest, og tænk på hestens naturlige behov i den daglige pasning. Så får du en veltilfreds hest, som bliver mere holdbar, og som du kan have mange gode oplevelser med.