Behandling af mavesår

Mavesår behandles bedst med en kombinaton af medicin og ændringer i hestens miljø og fodring. Det er vigtigt at de to går hånd i hånd. 

Når dyrlægen har stillet diagnosen mavesår, begynder behandlingen. Ofte kombineres medicinsk behandling og miljøtiltag. Det vil sige, at man laver ændringer i hestens miljø og fodring. Det kan for eksempel dreje sig om at reducere eller udelukke visse fodertyper, eller at ændre hestens rutiner. 

De lægemidler, der er registreret til behandling af mavesår hos heste, indeholder såkaldte protonpumpehæmmere. Disse virker ved, at reducere produktionen af mavesyre i mavesækken. Medicinen gives igennem munden og bliver derefter optaget i blodet, hvorfra det kommer tilbage til mavesækken igen, og påvirker cellerne der til at danne og frigive mindre mavesyre. Dette medfører at miljøet i mavesækken bliver mindre surt, hvilket giver mavesårene mulighed for at hele. En almindelig behandlingsperiode for sår i mavesækkens hvide del er 4 uger. Sår i den røde del af mavesækken kan tage længere tid at hele og i svære tilfælde, kan dyrlægen kombinere de registrerede lægemidler med anden medicin, som ikke er registreret til behandling af mavesår hos hest, men som har vist god effekt i studier. 

For at miljøet i mavesækken skal være optimalt under behandlingen, men også for at modvirke at problemerne opstår igen efter endt behandling, er det vigtigt at tilpasse både hestens fodring og miljø.  

Grovfoder  

Under behandlingen anbefales at fodre hesten med grovfoder ad libitum i løbet af dagen, eller mindst 1,5 kg tørstof per 100 kg hest fordelt over mange små måltider. Grovfoderet bør være af god kvalitet, og hvis hesten har tilbøjelighed til at tabe sig, er tidligt høstet hø med massere af grønne blade at foretrække. Det er lettere at tygge og ofte mere velsmagende end foder med mere stængel. 

Medicinen mod mavesår skal helst gives på tom mave, og derfor bør man fjerne hestens grovfoder ca 6 timer inden medicinering. Da det er naturligt for heste at æde mindre om natten, er det bedst at holde fasteperioden her. Prøv at fodre så hesten har ædt op ved midnat. Herefter gives medicinen på tom mave om morgenen og hesten fodres med grovfoder 30-60 minutter efter medicineringen. På den måde kommer maven igang og arbejder når koncentrationen af medicinen er højest i blodet.  

Efter endt behandling, og for at forebygge at mavesårene opstår igen, kan der med fordel fodres med grovfoder ad libitum hele døgnet. Hvis grovfodermængden skal begrænses, bør mængden forsat ikke være mindre end 1,5 kg tørstof per 100 kg hest. (1,5% af hestens legemsvægt i TS grovfoder) 

Kraftfoder 

Om energi- eller proteinindholdet i hestens grovfoder ikke er tilstrækkeligt til at dække hestens behov, skal hesten have andet foder som tilskud. Undgå kornbaseret kraftfoder til heste der har haft eller let får mavesår. Korn indeholder store mængde stivelse, som kan have en negativ virkning på miljøet i mavesækken. Giv istedet et tilskudsfoder med et lavt indehold af sukker og stivelse, og et højt indehold af fedt og fibre. Lucerne, olie og roesnitter / roepiller er gode alternativer, men der findes også foderblandinger med gode værdier.  

Hestens miljø 

Der findes en stærk kobling mellem stress og mavesår hos heste, og stresstolerancen hos heste er individuel. Derfor er det vigtigt, at identificere de triggere der kan stresse din egen hest og forsøge at afhjælpe disse.   

Faktorer som kan forårsage stress hos heste er blandt andet: 

• Transport. Studier har vist at transport er noget af det mest stressende heste kan udsættes for. 

• Isolering. At være isoleret fra andre heste kan være enormt stressende for flokdyr som heste. 

• For lidt foldtid. Heste med begrænset foldtid udviser mere stress i hvile, end heste der kommer meget ude. Udover det, har man set, at en størrre fold giver mindre stressarelateret adfærd end en mindre fold. 

• For lidt grovfoder. Heste bruger normalt 50% af tiden på at æde, og heste der går uden at æde i længere perioder løber en højere risiko for at udvikle stressrelateret adfærd.  

• Fravænning fra hoppen er en kendt risikofaktor for stress hos føl, og der er flere faktorer som spiller ind. Den mindst stressende fravænningsmetode er successiv fravænning, hvor en voksen hest, som ikke er moren, forbliver i flokken. 

Din egen hest kan have helt andre triggere som gør den stresset. Prøv at identificere og afhjælpe disse. Måske kan man løse problemet med små tiltag?