Diagnostisering af mavesår

Hvordan diagnostiserer man mavesår hos hest?

Den eneste måde man med sikkerhed kan vide, om en hest har et mavesår, er ved at lave gastroskopi. Dette gøres ved hjælp af et gastroskop, som bruges til at undersøge mavesækkens inderside. Et gastroskop er en ca 3,5 meter lang slange, der er på tykkelse med en haveslange og med et lille kamera i enden. Gastroskopet føres gennem hestens ene næsebor og videre ned gennem spiserøret og ned i mavesækken. Man undersøger desuden også den del af tyndtarmen, der sidder umiddelbart efter mavesækken. 

For at kunne se noget i mavesækken, er det nødvendigt at faste hesten ca. 12 timer inden undersøgelse, så den ikke er fyldt med foder og hø. Undersøgelsen tager normalt mellem 30-45 minutter og hesten får lidt medicin at slappe af på. 
Når dyrlægen undersøger mavesækken gennem en gastroskopisk undersøgelse, vil han eller hun beskrive, hvor eventuelle sår sidder, og hvordan de ser ud. 
 

Risikofaktorer

Man har endnu ikke helt klarhed over alle de faktorer, som kan have indflydelse på udvikling af mavesår, men der forskes stadig meget på området. Man har dog fundet en klar sammenhæng mellem management og udvikling af mavesår. Desuden ved man at heste, der er i moderat til hård træning, har øget risiko for at udvikle et mavesår. Faktorer, der øger risikoen for mavesår er:

  • Hård træning
  • Træning mere end fem gange om ugen
  • Begrænset adgang til stråfoder
  • Kost bestående af høj andel af kraftfoder på bekostning af stråfoder.
  • Færre end tre fodringer pr. dag. 
  • Anden sygdom
  • Stress ved transport
  • Stressende opstaldningsforhold

Faktorer, der til gengæld nedsætter risikoen er foldtid og rigelig adgang til stråfoder. 
 

Hvorfor er heste så udsatte for at udvikle mavesår?

I naturen græsser hestene det meste af dagen og der produceres herfor hele tiden mavesyre. Græsset neurtaliserer og optager syren. Når hesten står på stald og kun for få måltider bestående af meget energiholdigt og hurtigt fordøjeligt foder, vil der være lange perioder, hvor der altså ikke er foder til stede i mavesækken, som kan neutralisere den syre der hele tiden produceres. Heste, som således kun får meget lidt grovfoder (hø/wrap), men meget kraftfoder, vil altså have en større risiko for at udvikle et mavesår.

Under træning vil syresuppen fra den nederste røde del af mavesækken desuden kunne sprøjte op på den mindre beskyttede hvide del af mavesækken. En anden faktor, der desuden forstærker dette, er at hesten under træning har brug for ilt - og dermed blod - til de arbejdende muskler. Dette gør at organer som mave/tarm-systemet får mindre blod og dermed yderligere har nedsat modstandsdygtighed over for syreskader.

Indsend din historie

Vi er på jagt efter den gode historie, og vi vil så gerne høre din...

LÆS MERE