Pain Face

Forstå din hests smertesignaler

Hvad er hestens Pain Face

Det kan være meget svært at se, om en hest har ondt - selv for erfarne hesteejere. Derfor går alt for mange heste rundt med uopdaget smerte. Men efter grundig forskning er det lykkedes at tyde hestens ”Pain Face” – altså de forandringer i ansigtet, der signalerer smerte. Det betyder, at det nu er langt nemmere at vurdere, om en hest har ondt og måske kræver behandling. En vigtig forudsætning for bedre hestevelfærd og præstationer uden smerte.

Lær de fem tegn at kende

En hest med smerter viser som regel flere af nedenstående tegn. Jo flere og mere markante tegn, desto højere smerte.

1
2
3
4
5

Billedet er venligst udlånt af dyrlæge, Ph.d. Karina Bech Gleerup

1

”Lave” ører
Afstanden imellem ørerne øges. Ørerne sænkes og drejer gerne udad. Ofte bevæger de sig asymmetrisk.

2

Trekant over øje
Anspændt og indadvendt blik. Spændt muskulatur omkring øjet, der giver et karakteristisk vinklet udseende over øjenlåget.

Forrige
3

Udvidede næsebor
Næseborene bliver kantede og udvidede i forhold til den normale, aflange form.

Forrige
4

Spændt ansigtsmuskulatur
Musklerne på siden af hestens ansigt bliver mere spændte og markerede.

Forrige
5

Kantet mule
Øget spænding i læber og kind giver mulen en mere kantet form i forhold til den runde hos afslappede heste.

Forrige

Test dig selv
Kan du se om
hesten har
smerter?

Klik på videoerne
eller fotoet og
vurder graden af
smerte på skalaen.

Start

Mål om din
egen hest har smerte

Klik her og prøv en mobil smertetest, som du kan tage med ud til din hest og straks vurdere om den viser tegn på smerte.

START NU!

Bag om Pain face

Pain Face handler ikke kun om at opdage smerte og behandle den, så hestens umiddelbare velfærd øges. Det handler i langt højere grad om at opdage de bagvedliggende – evt. alvorlige tilsande - der er årsag til smerten. Og her er Pain Face et vigtigt supplement til de andre smertesignaler, hesten kan udsende – signaler, der også kan pege på, hvor hestens smerter stammer fra:

Er det overfladisk smerte relateret til huden? Er det dyb smerte fra ligamenter, sener, knogler, muskler, bindevæv eller større sår? Eller er det smerte fra indre organer som for eksempel kolik – en smerte, der kan være svær at stedfæste.

Pain Face materiale er udviklet på baggrund af artikelen ”An equine pain face” af dyrlæge Ph.d. Karina Bech Gleerup og medforfattere, Københavns Universitet.

Hvert år bliver tusindvis af heste aflivet i Norden pga. kroniske skader i bevægeapparatet

Vores ønske er, at langt flere smerteplagede heste opdages i tide, så smerterne kan udredes og en målrettet behandling sættes i gang, inden skaderne evt. sætter sig og bliver kroniske.

Sætter man ind i tide øges chancen for helbredelse. Man undgår den langt dyrere og ofte langvarige behandling af kroniske skader, og man undgår ikke mindst i mange tilfælde at skulle aflive hesten.

For dig som hesteejer kan det at opdage smerter af lav grad i tide betyde forskellen på en god eller en dårlig præstation og oplevelse sammen med din hest - både til daglig træning og til konkurrence. Kan du fange og tolke hestens små signaler kan det være med til at gøre forskellen på, om din hest får en kort, afbrudt eller en lang og succesfuld karriere.

 

Indsend din historie

Vi er på jagt efter den gode historie, og vi vil så gerne høre din...

LÆS MERE