Få testet PPID i efteråret

SEP 2020

Om efteråret stiger ACTH-indholdet i blodet både hos raske heste og hos heste med PPID. Derfor mente man tidligere, at man ikke kunne måle ACTH i efterårsmånederne hos heste.

Men nyere forskning har vist, at ACTH hos heste med PPID stiger endnu mere, end det gør for raske heste, og dermed bliver forskellen langt større, og grå-zone området minimeres. På grund af den naturlige stigning i ACTH om efteråret har laboratorierne også et andet referenceinterval.

Derfor anbefaler eksperterne nu, at de heste, som allerede er i behandling, og som skal kontrolleres, får taget en årlig kontrolblodprøve om efteråret.

Og for heste, som endnu ikke er diagnosticeret, så er efteråret tidspunktet, hvor det er allerbedst at få testet, da usikkerheden omkring resultatet minimeres.

Indsend din historie

Vi er på jagt efter den gode historie, og vi vil så gerne høre din...

LÆS MERE