Diagnosticering og symptomer på mavesår

Mavesår kan være svære at opdage hos heste af flere årsager. For eksempel kan flere af symptomerne også skyldes andre årsager, og nogle heste udviser meget diffuse symptomer som kan være svære at opdage. Nogle udviser ingen symptomer overhovedet. Selvom dyrlægen kan have en stærk mistanke om mavesår på baggrund af de kliniske tegn hesten udviser, er gastroskopi nødvændigt for at stille en til 100% sikker diagnose. 

Gastroskopi indebærer en fuld undersøgelse af hestens mavesæk ved hjælp af et kamera. Man bruger et gastroskop (slange med kamera i den ene ende) der er 3-3,5 meter langt, og dette føres ind igennem hestens ene næsebor og videre langs spiserøret hele vejen ned til mavesækken. Normalt undersøges både mavesækken og den første del af tyndtarmen under en gastroskopi. For at kunne se mest muligt af mavesækkens slimhinde, er det vigtigt, at maven er helt tom. Derfor skal hesten fastes 12-16 timer før undersøgelsen og den må heller ikke have fået vand en time før. Ved undersøgelsen får hesten beroligende medicin (sedation) for at den skal stå stille. I nogle tilfælde bruger man også en bremse.  

Dyrlægen undersøger hele mavesækken systematisk og inspicerer sliminden i begge dele af mavesækken samt ved skillelinjen margo plicatus. Hvis der bliver fundet sår i den hvide (non-glandulære) del af mavesækken, bliver disse sår gradueret efter en specifik skala mellem 0-4. 

0: Epithelet (slimhindens overflade) er intakt, og der findes ingen tegn på hyperkeratose (fortykkelse af slimhinden) 

1: Slimhinden er intakt, men områder med hyperkeratose kan erkendes 

2: Små læsioner (sår) på et eller flere steder 

3: Store læsioner på et eller flere steder 

4: Omfattende, store og dybe sår på flere steder 

Ved sår i den røde (glandulære) del bliver denne skala ikke brugt, men istedet bliver sårene beskrevet ud fra hvor de er, hvordan de ser ud og karakteriseres. Det kan fx. handle om hvorvidt sårene bløder eller væsker, om de er dybe og hvor dybe de er, samt om de er forhøjede eller nedsunkne.  
 

Symptomer på mavesår 

• Nedsat appetit, vægttab eller dårlig huld er symptomer som ofte er beskrevet, selvom mange heste med mavesår har normal huld og appetit. 

• Nedsat præstation kan være tegn på mavesår, men også andre sygdomme så som astma eller osteoartritis kan give nedsat præstation.  

• Mat eller kedelig pels kan nogle gange være tegn på mavesår 

• Akut og/eller gentagne episoder med kolik 

• Tegn på smerte som fx. Pain Face  

• Ligger meget 

• Strækker sig overdrevet ved urinering 

• Efterløb ved defækation (FFL) 

• Ændringer i adfærd (aggression og stress)  

• Utilpashed når gjorden spændes eller overfølsomhed i huden 

• Skærer tænder (føl) 

Der er som sagt beskrevet mange symptomer for mavesår, og flere af disse kan også skyldes andre sygdomme. Men inden dyrlægen tager stilling til en eventuel gastroskopi, er den kliniske undersøgelse og den såkaldte anamnese, altså din historie om, hvad der er sket med hesten, vigtig. Overvej gerne følgende spørgsmål: 

• Har hesten ændret adfærd på det seneste, er den begyndt at gøre ting den ikke gjorde før, eller undgår den ting den tidligere gjorde uden problemer? 
• Virker hesten stresset? Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men ofte kan hesten opleves som reaktiv, sensitiv eller "gnaven". Stress kan også vise sig som stereotypier, såsom krybbebidning eller vævning. 
• Hvad spiser hesten, hvor meget og hvor ofte? 
• Hvordan ser hestens hverdag ud? Har den social kontakt med andre heste, går den på fold hvor den kan bevæge sig frit? 
• Er der ændret noget i hestens rutiner eller mangler der faste rutiner? 
• Hvor ofte træner hesten, hvor længe og hvor intensivt? 
• Hvor ofte rejser eller konkurrerer hesten? 
• Hvor mange ryttere/passere har hesten? 
• Dyrlægen kan på baggrund af en klinisk undersøgelse og hestens symptomer få et godt billede af hestens situation og derfra tage stilling til, hvorledes udredningen skal forløbe.