Tidlige symptomer på PPID

Normalt forbinder man PPID med de klassiske symptomer: lang krøllet pels, forfangenhed og muskeltab. Men fordi så mange forskellige hormoner er ude af balance ved en ukontrolleret PPID, kan man se mange forskellige symptomer, og  stor forskel på hvilke symptomer den enkelte hest har. Dertil kommer, at heste med PPID ikke udvikler de klassiske symptomer fra den ene dag til den anden, men de tidlige stadier kan være svære at genkende.

Forsinket fældning:

Før en hest med PPID får den klassiske lange pels, så vil man tidligere i forløbet opleve, at hesten fælder vinterpelsen senere end andre heste, og den kan få områder på kroppen med længere og grovere pels. Oftest vil denne pletvise længere pels ses på benene og på undersiden af kæberne. Samtidig kan disse områder med længere pels også have pels med en anden – som regel lysere – pels end resten af kroppen.

Men hvornår er fældningen forsinket? Det er meget individuelt hvornår heste normalt fælder. Det afhænger både af hvor i verden man befinder sig, lys, temperatur, hesterace osv. Derudover er der en stor individuel variation. Men hvis ens egen hest gentagne gange er den sidste hest i stalden til at fælde, så bør man få undersøgt nærmere, om den har PPID, især hvis hesten er ældre end 12 år gammel.

Forfangenhed:

Forfangenhed er et klassisk symptom på PPID, og nyere undersøgelser fra England har vist at op imod 25% af alle heste med PPID har forfangenhed som det eneste kliniske symptom. Mange heste med PPID udvikler ikke klassisk forfangenhed, men har et længerevarende forløb med ømtåethed og uvillighed til at bevæge sig. Ved histologisk undersøgelse af hovene har disse heste forandringer, som tyder på kronisk forfangenhed. Denne form for forfangenhed kaldes også subklinisk forfangenhed og kan med tiden udvikle sig til et klassisk forfangenhedsforløb.

Øget drikkelyst og urinering:

Omkring 1/3 af alle heste med PPID drikker og urinerer mere end heste uden PPID. Den nøjagtige årsag til disse symptomer kendes ikke, men man mener det kan skyldesat forandringerne i hypofysen presser på tørstcentret i hjernen, hvilket  får hesten til at drikke mere.  Hvis hesten drikker mere, vil den som kompensation også urinere mere.  Den øgede drikkelyst kan også skyldes forandringer i binyrernes udskillelse af hormoner, som påvirker nyrernes udskillelse af væske. Dermed vil hesten føle sig tørstig og drikke mere.

Det er ikke enkelt at måle, om en hest drikker mere end normalt.  Er du i tvivl, så sammenlign hvor meget strøelse hesten har brug for i forhold til de andre heste i stalden. Læg også mærke til om hesten ofte står med mulen i vandkoppen, og om den gør det oftere end andre heste. Hvis du har mistanke om en øget drikkelyst og urinering, så snak med din dyrlæge om at få det undersøgt nærmere.

Øget svedtendens:

Dette symptom forekommer hos rigtig mange af hestene med PPID. Man anslår at omkring halvdelen af hestene med PPID har dette symptom i et eller andet omfang. For en del heste med PPID skyldes det den ekstra lange pels, som gør det sværere for dem at regulere kropstemperaturen. Men hos andre heste med ubehandlet PPID ses det også selvom hesten er blevet klippet. Man kender ikke den nøjagtige mekanisme i kroppen, som forårsager dette symptom.

Gentagne infektioner:

Immunforsvaret hos heste med ubehandlet PPID er undertrykt, hvilket gør at  hestene er mere modtagelige over for infektioner. Infektionerne  kan forekomme  flere forskellige steder i kroppen: hudinfektioner forekommer ofte, både bakterielle infektioner og ringorm ses oftere hos heste med PPID. Derudover kan sår og skrammer i huden være længere tid om at hele. Hovbylder og white line disease ses også oftere hos heste med PPID. I luftvejene kan man se bihulebetændelse og lungebetændelse. For alle typer af infektioner gælder det, at hesten vil være længere tid om at komme sig og vil ofte kræve en længere behandlingsperiode end heste uden PPID.

Heste med PPID vil ofte også have en større parasitbyrde end andre heste, da de har svært ved selv at rense sig for infektionen. Når hestens immunforsvar er nedsat, så trives indvoldsormene.

Adfærdsændringer:

Sløvhed og nedsat præstation er ofte et af de første tegn på PPID. Men eftersom det opstår gradvis og over længere tid, kan det være svært at få øje på i starten. Hvis det skyldes PPID, kan der være flere forskellige mekanismer i spil: Heste med PPID har et forhøjet niveau af hormonet ß-endorfin, som også kaldes kroppens eget morfin eller ”feel-good-hormon”. Det virker let bedøvende på hesten og kan gøre den sløv. Men den nedsatte præstation kan også skyldes, at hesten har en infektion i kroppen eller smerter på grund af f.eks. en subklinisk forfangenhed. I nogen tilfælde kan hesten nærmest virke deprimeret.

Nedsat præstation er et meget uspecifikt symptom, især hvis det optræder alene. Derfor vil det ofte kræve en større udredning for dyrlægen  at finde årsagen. Man kan altså ikke bruge dette symptom alene til at stille diagnosen PPID.

Infertilitet hos hopper:

Ældre hopper kan have en uregelmæssig brunstcyklus og have svært ved at blive drægtige. Dette er endnu mere udtalt hos hopper med PPID. Det kan enten skyldes, at de hormoner, der er ansvarlig for brunstreguleringen er ude af balance, eller at hoppen står med en livmoderinfektion, som gør det svært for dem at blive drægtige.

Hos nogle hopper med PPID kan man også se en vedvarende mælkeproduktion, også selvom de ikke har fået føl.

Neurologiske symptomer:

I fremskredne tilfælde af PPID kan hestene udvikle neurologiske symptomer. Det kan f.eks være slingerhed (ataksi), som især ses på bagparten. Det kan i lidt mildere tilfælde føles som en dårlig balance, og i alvorligere tilfælde kan hesten falde om.

Det er i sjældne tilfælde beskrevet at heste med PPID bliver blinde i senforløbet af sygdommen. Både balanceproblemer og blindhed menes at skyldes, at forandringerne i hjernen er vokset så meget, så de presser på det omgivende væv i hjernen og især på synsnerven, som ligger tæt på hypofysen.

Andre forandringer:

Nyere studier har vist, at heste med PPID er mere udsatte for forandringer i gaffelbåndene, og har en større nedbrydning af ligamenterne end heste uden PPID. Derfor bør ældre heste med gaffelbåndsskader også undersøges for PPID.

Den lange liste af symptomer viser at PPID  er en kompleks sygdom, som kan vise sig på mange forskellige måder. Hver hest er individuel, og der findes mange forskellige kombinationer af symptomer. Man kan derfor ikke stille diagnosen ud fra et enkelt eller to symptomer, men jo flere symptomer en hest har, jo mere mistænksom skal man være. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis man har en hest over 12 år gammel med to eller flere uspecifikke symptomer (f.eks. nedsat præstation og manglende brunst), så bør man overveje at få den undersøgt for PPID.

Når det gælder pelsforandringer, så er disse meget specifikke for PPID, og man bør derfor få undersøgt sin hest for PPID hvis man ser dette hos en hest der er 12 år eller ældre.