Astma kan behandles

For at hjælpe din hest med astma kræves en samlet indsats af både din dyrlæge og dig selv. Der findes flere forskellige former for medicin din dyrlæge kan ordinere, og tiltag i stalden du kan gøre for at forbedre miljøet for din hest. Her kommer nogen af dem:

Dårligt staldklima bidrager til udviklingen af astma

Medicinsk behandling

  • Binyrebarkhormon – Hjælper med at dæmpe inflammationen i hestens lunger og i luftrøret. Der findes forskellige typer af binyrebarkhormon, og de kan ligeledes indgives på flere forskellige måder. Hesten kan enten få det i sit foder, eller med en sprøjte i munden, men der findes også behandlingsløsninger, hvor hesten inhalerer stoffet gennem næsen.

  • Bronchodilatorer – Bronchodilatorer hjælper med at udvide bronkierne, så hesten nemmere kan trække vejret. Disse kan enten inhaleres af hesten, eller gives som en sirup på foderet eller direkte ind i hestens mund med en sprøjte.

Miljø (tiltag)

Som hesteejer er der heldigvis meget, du kan gøre for at minimere problemet så meget som muligt i dit staldmiljø:

Det rigtige grovfoder – vælg et grovfoder som ikke støver! Undgå så vidt muligt tørt hø. Wrap har en højere andel vand og derfor en lavere andel støv og svampesporer. Hvis du ikke har mulighed for at skifte dit hø ud med wrap, kan du prøve at vande dit hø. Det kan enten gøres ved at dyppe hønettet i en stor balje vand, eller ved at du vander høet med en vandkande i boksen. Sørg for at høet bliver helt gennemvådt og at det gøres så tæt på at hesten skal spise høet som muligt. Der findes også udstyr til at dampe høet for at reducere antal støvpartikler.

Det rigtige underlag - Underlaget i boksen skal støve så lidt som muligt. Der findes underlag specielt til astma-heste, som er lavet af gamle aviser eller karton, som støver væsentligt mindre end f.eks. spåner og halm. Hvis ikke du kan få fat i det, er spåner et bedre alternativ end halm og halmpellets.

Ventilation - alfa og omega. En god ventilation i stalden sikrer, at der er mindst muligt støv i luften. Selvom du synes, det er koldt ude, så er det bedre for hesten med et ekstra dækken og åbent vindue end omvendt, træk skal dog undgås.

Øge foldtiden – jo mere hesten kan være ude i den frie luft, jo bedre er det for den. Måske du endda skal overveje, om hesten kan komme til at gå i løsdrift?

Muge ud i en tom stald – sørg for at alt staldarbejde som støver, som f.eks. udmugning, fejning og udfodring af grovfoder, bliver gjort imens hestene er ude på fold. På den måde når alt støv at lægge sig inden hestene kommer ind igen.

Vand staldgangen – Hvis hestene er nødt at være inde, når I ordner stalden, så vand staldgangen, før I fejer. Det gøres nemmest med en vandkande som spreder vand ud i gangen, inden den fejes. Det hjælper med at binde en del af de støvpartikler som ellers bliver ’blæst’ op når i fejer.

 

Reference:

84%
M. H. Burrell, et al, 1996, Respiratory disease in thoroughbred horses in training: the relationships between disease and viruses,bacteria and environment. Vet record September 1996 - Volume 139 - 13

20-80 % forekomst
1.Mazan, and M.R., 2015. Update on noninfectious inflammatory diseases of the lower airway. Vet. Clinics: Equine Practice, 31(1), pp.159-185.

2. Burrell, M.H., et al, 1996. Respiratory disease in thoroughbred horses in training: the relationships between disease and viruses, bacteria and environment. Vet. Rec., 139(13), pp.308-313.

3. Wasko, A.J., et al, 2011. Evaluation of a risk‐screening questionnaire to detect equine lung inflammation: results of a large field study. Eq. Vet. J, 43(2), pp.145-152.