Symptomer på herpes i luftvejene

Disse kan være:

  1. Feber (dvs. temperaturer over 38,5 grader)
  2. Hævede lymfeknuder under/mellem kæbegrenene (disse er normalt på størrelse med to valnødder, men bliver ved inflammation hævede og ømme)
  3. Klart flåd fra begge næsebor
  4. Appetitløshed
  5. Nedstemthed

Hvordan stiller man diagnosen?

Har man mistanke om herpes infektion hos sin hest, bør man kontakte sin dyrlæge. Sygdommen er sjældent dødelig men meget smitsom, og derfor bør der sættes hurtigt og effektivt ind såfremt sygdommen kommer ind i stalden. 
Dyrlægen kan verificere sygdommen på forskelig vis. Ofte udtages en svaberprøve, som er en vatpind der indføres i hestens næsehule, og hvorfra viruspartikler kan isoleres. Alternativt kan der udtages to blodprøver med to ugers mellemrum, for at se om hesten danner antistoffer mod herpesvirus. 

Forebyggelse og behandling af herpesvirus i luftvejene

Der findes vacciner mod EHV-1 og EHV-4 som giver luftvejsformerne for herpes. Disse giver en god, men kortvarig (3-6 måneder) beskyttelse mod sygdommen. Har man en hest med formodet herpesvirusinfektion i luftvejene, skal hestens immunforsvar selv bekæmpe infektionen. Men man kan hjælpe den ved, at gøre det så komfortabelt som muligt. Dvs. man kan sørge for at den har et ny strøet rent og tørt leje – men sørg for ikke at strø eller ryste op så længe hesten er i stalden. Heste med luftvejsinfektioner er mere modtagelige for støvgener og kan lettere udvikle astma. Sørg desuden for at den får et godt grovfoder. Vandet hø eller wrap af god kvalitet er bedst. Frisk luft i stalden er også vigtigt. Hvis det er koldt udenfor, så giv hesten et ekstra dækken på. Undgå dog at der kommer træk i stalden. Endelig kan dyrlægen vælge at give hesten feberdæmpende medicin.

Hvordan er prognosen ved en herpes infektion i luftvejene?

Herpesvirusinfektion i luftvejene er som udgangspunkt ikke dødelig, men hesten kan blive meget dårlig. Forløbet tager oftest en uges tid, men det er vigtigt at huske på at hestens luftveje ikke overbelastes efterfølgende. Dvs. den skal have en ridemæssig pause. Som tommelfingerregel anbefales det, at den skal have ro i et antal uger svarende til det antal dage den har haft feber. Har hesten for eksempel haft feber i fire dage, skal den altså have fri fra ridning eller anden fysisk belastning fire uger efterfølgende. 
 

Indsend din historie

Vi er på jagt efter den gode historie, og vi vil så gerne høre din...

LÆS MERE