Fodring af heste med PPID
Heste, som lider af PPID, er ofte muskelfattige og lidt for tynde, men nogle heste kan have PPID og være overvægtige. Hvis hesten er overvægtig, fodres den restriktivt, se under fodring for EMS.
Heste med PPID tåler ikke meget pludselige ændringer i deres foder, da dette kan udløse forfangenhed. Ligeledes kan et for højt sukker- eller stivelsesindhold i foderet også fremkalde forfangenhed hos hestene.
Som oftest er PPID-hestene lidt undervægtige og muskelfattige, og det er dette, der skal korrigeres for via foderet. Hesten fodres med hø eller wrap med et lavt indhold af sukker og stivelse (helst under 10%), og der fodres i en mængde svarende til ca. 2% af hestens kropsvægt.
Derudover suppleres med et fuldfoder med et lavt sukker og stivelsesindhold, samt et højt indhold af vitaminer, mineraler, aminosyrer og protein. Fuldfoderet skal helst ikke indeholde mere end 15% sukker/stivelse og hesten skal helst være dækket ind med næringsstoffer på en forholdsvis begrænset mængde. Et foder som dækker hestens behov med en mængde på 300 g per 100 kg hest vil være mere velegnet end et foder der skal doseres meget højere.
Hvis hesten er meget undervægtig, kan man supplere med olie: 0,05-0,1 L/100 kg kropsvægt. Til at starte med gives ¼ af denne mængde, og mængden øges gradvis over en periode på 3 uger.
Om hesten kan komme på græs afhænger af, om blodets indhold af ACTH er normaliseret. Så længe ACTH-niveauet er for højt, kan hesten ikke komme på græs. Når det er normaliseret, kan hesten igen komme på græs, til at starte med kun op til ½ time om dagen. Tiden på græs øges langsomt over en periode på 3 uger.
